Opgaver til OneDrive

Indledning

Opgaverne er inddelt i en serie anbefalede opgaver, som jeg anbefaler, at du går igennem. Ud over det er der frivillige opgaver

Der er vejledninger til alle anbefalede opgaver og til at par af de frivillige.

Anbefalede opgaver

1. Adgang til programmerne

Hvis du vil ind i programmerne, så klik på knappen øverst til venstre (1).

Vælg det ønskede program fra menuen, her Word (1). Du kan lukke menuen ved at klikke på de 9 prikker øverst tv.

2. Opret ny mappe

  • Inde i OneDrive ser du filstukturen i midten af skærmen (1). For at oprette en ny mappe stil cursoren det ønskede sted, åben fald-ned menuen ved at klikke på knappen Ny (2). Vælg herefter den ønskede filtype (3). Altså helt som du sikkert er vant til det

Der kommer så et pop-op vidue, hvor du kan indtaste mappens navn (1). Klik bagefter på Opret (2).

Mappen er nu oprettet og klar til brug (1).

3. Flytte, omdøbe, slette mv mapper

Du kan selvfølgelig flytte, omdøbe og slette mappen mv. Marker mappen (1) og klik på de 3 små vandrette prikker (2). Så kommer der en menu frem, hvor du har adgang til bl.a. at flytte og omdøbe mappen.

4. Opret en ny fil f.eks. et Worddokument i en mappe

Åben den ønskede mappe ved at rulle musen over mappens navn (1). Når du gør det, så understreges mappen (2). Du kan nu åbne mappen ved at klikke på mappens navn, når understregningen er synlig.

Når mappen er åbnet, klik på knappen + Ny (1). Fra fald-ned menuen vælg Word-dokument (2).

Der bliver nu oprettet et dokument, “Dokument 1” i Word format, som ligger i mappen. Samtidig åbner Word programmet i en ny fane i din browser (1). Du vil se en lidt anderledes menuline (2), men det retter vi nemt til under næste vejledning.

Først skal vi lige gemme dokumentet. Det sker ved på samme måde, som du plejer. Gå ind i fanen med Worddokumentet under Filer > Gem som (1). Du får forskellige formater, som du kan gemme dokumentet under (2). Vælg format og giv dokumentet det ønskede navn.

VIGTIGT. Der er ingen almindelig “gem”-knap, kun en “gem som” knap. Dokumenterne gemmes løbende, når du arbejder med dem.

Forslag: Opret et dokument og prøv at arbejd i det som normalt.

5. Skift mellem visning af Office webmenuer og alm. menuer

  • Når du åbner f.eks. Word fra OneDrive, så ser du en anden menu, end du er vant til. Funktionerne er de samme, men ikonerne ser anderledes ud (1). Der er nu flere ikoner på linjen end der plejer, og de er mindre.
  • Hvis du vil skifte dem, så skal du ind under menuens indstillinger. Det gør du ved klikke på fald-ned menuen længst til højre i menulinjen (2) og skifte fra Single Line Ribbon (3) til Classic Ribbon (4).
  • Når du har skiftet til Classic Ribbon, så ligner ikonerne næsten dem, du plejer at se (1). Du kan naturligvis altid skifte tilbage igen.

6. Flytte, omdøbe, slette mv. filer

Det foregår på helt samme måde som med mapperne: Marker den ønskede fil (1), klik på de 3 prikker (2) og vælg den ønskede funktion fra menuen (3).

7. Upload og download dokumenter fra OneDrive

Åben den ønskede mappe på OneDrive. Øverst på startvinduet i OneDrive finder du en menu (1). Fra menuen er der mulighed for både at uploade (1) og downloade (3) filer. Bemærk at du kan oploade både filer og mapper. Jeg opfordrer dig til at prøve begge muligheder af. Lav f.eks. en Wordfil på din computer og upload den. Bemærk at du også kunne bruge menuen fra vejledning 6. Flytte, omdøbe, slette mv. filer, dvs. vejledningen lige over denne.

Frivillige opgaver

Du har nu været igennem grunddelen. Resten er helt frivilligt. Jeg anbefaler følgende:

  • Er du usikker, så prøv at oprette, omdøbe og flytte flere mapper og filer. Evt. også prøv at uploade billeder.
  • Er du på nogenlunde sikker grund, så prøv at arbejde med Word, PowerPoint mv. som normalt bare i OneDrive i stedet for.
  • Du er velkommen til at prøve at dele dit dokument eller at få adgang til dine OneDrive filer i stifinderen. Jeg har lavet 2 vejledninger til disse spørgsmål, som du finder herunder.
  • Vil du eksperimentere, f.eks. prøve Teams af, sætte Outlook op til at kunne håndtere din post eller lære om alt det gode, som OneNote kan gøre for dig? Bare spørg.
  • Jeg har materiale omkring programmerne på engelsk i en OneNote. Det er du velkommen til at dykke ned i. Linket er her: https://1drv.ms/o/s!AueyI77y3tdJg4JBLt-dYW_F5zvRSw?e=AHgo5u
  • Har du egne projekter, f.eks. at arbejde grafisk med dit CV, så hjælper jeg gerne
  • Det er endda mulighed for at få hjælp, hvis du har problemer med brug af programmer og computer. Så skal jeg nok prøve på at hjæpe dig efter bedste evne. Du kan også gå i gang med Senior Erhvervs certificering i Office-programmerne:
  • Sidste mulighed: Jeg supporter også, hvis du vil i gang med Senior Erhvervs kurser med henblik på cerfificering. Se nedenfor

1. Del dine dokumenter med andre

Alle Office365 dokumenter, som du gemmer på OneDrive, kan du delepå 2 måder. Dem, du deler med, kan du give rettigheder til enten at 1. at se dokumentet eller2. redigere dokumentet. Prøv f.eks. at åbne det delte dokument her https://1drv.ms/p/s!AueyI77y3tdJg4hcOnxeCbeaER1D3Q?e=lttJ1B.

  • Opret et Office365-dokument.
  • Til højre finder du knappen Del / Share (1).
  • Du kan enten vælge at dele ved at tilføje brugerne enkeltvis vha. deres email. De får så en besked. Vælg denne mulighed ved at bruge Share (2).
  • Alternativt kan du lave et link, som du så kan dele med andre uden, at det er en specifik rettighed tildelt til den enkelte bruger (3). Det er den mulighed, der gør, at linket ovenfor kan deles med dig.
  • Vigtigt: Du skal huske at vælge, om dem du deler med, skal have adgang til Visning eller til Editering.

2. Få direkte adgang til OneDrive-filer fra din pc

Muligvis virker det her kun på pc, ikke Mac.

Du kan få direkte adgang til dine filer på OneDrive fra din pc i Stifinder. Når du er logget ind på OneDrive, vises de nogle gange i Stifinderen på linje med dine andre filer på c-drevet som vist nedenfor.

De almindelige filer på C-drevet vises nederst (1), OneDrive med filer højere oppe (2). Da der er klikket på OneDrive, vises filerne også i vinduet midt i (3). Ellers læs Microsofts vejledning her: https://support.microsoft.com/da-dk/office/synkroniser-filer-med-onedrive-i-windows-615391c4-2bd3-4aae-a42a-858262e42a49.