Øvelser
4.1 Udviklingsmodeller
Herunder et par scenarier fra virkeligheden. Prøv at fortælle, hvilken udviklingsmodel, der ligger bagved.
- Nina og Niels Nyrig har købt et (dyrt) ældre hus med privat strand. De har også købt en (dyr) arkitekt, som har tegnet et nyt (dyrt) hus til dem. De tager på en (dyr) ferie et par måneder på Maldiverne (på et dyrt hotel), og da de kommer hjem, er det gamle hus revet ned, og det nye hus er parat til dem. Hvilken model
- Nina vil gerne have en ny sofa, men hun er meget i tvivl om hvilken. Hun har aftalt med en møbelbutik, at de leverer 3 sofaer, som hun så kan se inde i huset. Da de er leveret, beder NIna dem pænt om at hente 2 mere fra møbelhuset. Hun vurderer og vurderer, men til sidst beslutter hun sig. Folkene fra møbelhuset får gode drikkepenge den dag som tak for deres tålmodighed. Hvilken model
- Niels arbejder for Verdensfirmaet A/S. Han har bøvl med en leverandør i Singapore. Han rejser ud og snakker med ham og får lavet om på nogle ting. Det viser sig, at leverandøren også er utilfreds med det firma, som Niels arbejder for. De aftaler at forbedre nogle ting, og at holde en løbende dialog om mulige flere forbedringer. Hvilken model
- På NInas arbejde går de over til Office 365, dvs. online Office. Leverandøren installerer programmerne på en server i skyen, data overføres i weekenden, alle får et online kursus og vupti er man i gang. Hvilken model
- Det viser sig, at en hel del folk i administrationen har svært ved Office 365. NInas firma køber et firma til at afdække problemerne. Man har aftalt med firmaet, at man holder møder hver 2 uger med administrationen indtil problemerne er løst. Hvilken model
Ekstra opgaver
- Du arbejder med en udviklingsopgave for Østjyllands Museum https://museumoj.randers.dk/museer-og-aabningstider/museum-oestjylland-randers/, hvor du udvikler et nyt koncept til dem med henblik på at tiltrække flere unge besøgende. Hvilken udviklingsmodel vil du foretrække og hvorfor. Begrund dit svar
- Hvilken model bruger du, når du skal lave en større opgave i gruppearbejde her på HTX
4.2 Udviklingsopgave i grupper. En restaurant del 1
- Lav en hurtig prototype i PowerPoint til en hjemmeside til en restaurant. Du kan vælge mellem følgende restauranter:
- “PizzaPellegrina”. Laver gode men billige pizzaer, som du kan spise på stedet. “Pellegrina” betyder i øvrigt “kvindelig pilgrim” på italiensk. En pellegrino er så en mandig pilgrim
- Fussingø Slot vil lave en klassisk eksklusiv restaurant, der passer til slottet. Ambitionen er at få en michellin-stjerne på et tidspunkt
- “Kalles Kro”. Landets bedste gang skær-selv-sovs og kartofler med frikadeller og rødkål. Du kan endda få DeLuxe bøfsandwich der
- En ultra-vegansk-økologisk restaurant, “Den Grønne Gren”. Middel prisniveau men selv opvaskemidlet er økologisk og energien får de fra egen vindmølle
- En restaurant efter eget valg
- Start med at lave en kort kravspecifikation, et strukturdiagram, en persona og 3 user stories
- Der skal være en forside og 2 undersider, den ene af de 2 øvrige sider skal præsentere en menu. I skal ikke bruge mere end 10 – 15 minutter på det. Bemærk: I bestemmer selv, om I vil tegne, lave skabelonen i PowerPoint eller i et andet program
- Brug jeres viden om det grafiske puslespil. Bemærk: Jeg går op i jeres grafik og gestaltlove, ikke i det tekstmæssige indhold. BEMÆRK. Kik gerne afsnit 3.4 Gode råd til din grafiske produktion igennem https://bliv-klogere.ibc.dk/index.php/laerebog-modul-R3-kapitel-1-til-6/#3_4_Gode_raad_til_din_grafiske_produktion
- Gå til jeres kunde (mig) med forslaget
- Jeg vurderer forslaget og kommer med nogle rettelser
4.3 Udviklingsopgave i grupper. En restaurant del 2
- Implementer de rettelser, I har fået
- Forbered en fremlæggelse på maks 3 minutter af resultatet
- Start med at præsentere kravspecifikation, strukturdiagram, user story og persona
- I skal være MEGET sælgende, når I fremlægger, I skal jo overbevise mig om at købe jeres produkt :-). Alle skal sige noget under fremlæggelsen
- Ekstra: Har du tid til overs, så prøv at lave resultatet i Wix
Baggrund. Mest til underviseren
Forberedelse
- Læs kapitel 4 i lærebogen om udviklingsmodeller
Fokusspørgsmål
- Hvad er vandfaldsmodellen
- Hvad er agile metoder
- Hvorfor foretrækker vi agile metoder inden for udvikling af IT
Formål
- Lære om forskellige udviklingsmodeller
- Vide, hvordan den kan være i praksis
- Lave en lidt mere gennemgående opgave
Fælles gennemgang
Fra sidst
- Hvad er Minerva, prototyper, struturdiagrammer. personas og user stories, og hvordan hænger de sammen
Lektien til denne gang
- Introducere vandfalds- og agil udvikling